Violet mumlede i søvne og smilede svagt, før hun faldt dybere ind i drømmeland.
Adrian lukkede døren sagte bag sig, gik ud i stuen og satte sig i sin yndlingsstol. Han kiggede ud på nattehimlen, hvor stjernerne funklede klart på det åbne firmament. Han vidste, at livet aldrig ville blive helt det samme, og at arrene fra fortiden altid ville være der. Men når man har fundet det, der er tabt, føles selv natten ikke længere kold.






