— For det tredje, Marc: Næste gang nogen i din familie beder mig om at opføre mig som en “gæstfri hustru”, skal jeg ikke engang behøve at åbne munden. For du skal have smidt dem ud, før jeg når at sætte mine indkøbsposer på gulvet.
Marc tog nøglen op fra bordet, klemte hånden om den og så sin kone direkte i øjnene.
— Det lover jeg dig, sagde han, før han gik ud i bryggerset for at hente en spand og en klud til tæppet.
Fredag morgen klokken 09.15 tikkede en bankoverførsel på 1.450 euro ind på Élodies konto fra Colette Dubois, ledsaget af en underskrevet erklæring hos advokaten. Colette forsøgte at ringe til Marc tolv gange den uge, men hendes nummer var allerede blokeret på begge deres telefoner.
Resten af sommeren i Nantes blev præcis så varm og fredelig, som Élodie havde håbet på. Og ved det store vindue i stuen stod et nyt, friskt figentræ i solen — i et hjem, hvor ingen længere var i tvivl om, hvem der ejede nøglerne.






