Naomi stoppede tre skridt fra dem. Hun kiggede ikke på Adrian; hun kiggede direkte på Celeste, med et blik, der var så skarpt og gennemskuende, at det fik den unge kvinde til at tage et halvt skridt tilbage.
„Mr. Vale,“ sagde Naomi med en rolig, dyb og fuldstændig urokkelig stemme, der skar igennem hospitalets sterile larm. „Din mor skal nok klare den. Men dit bryllup på lørdag… det må du nok hellere aflyse.“






