Julien begyndte at læse sin fars brev højt med en stemme, der flere gange var ved at knække:

«Min kære Julien. Hvis du læser dette, har Nox gjort sin pligt, og jeg er der ikke længere til at beskytte jer. Tilgiv mig det chok, du måtte igennem hos notaren. Det var den eneste måde, jeg kunne redde dit liv og din fremtid på.

For to måneder siden opdagede jeg, at Laurent gennem halvandet år havde forfalsket min underskrift og belånt en del af gårdens skovområder for at dække sin spillegæld og sine mislykkede forretninger i Paris. Da jeg konfronterede ham og truede med at melde ham til politiet, ændrede han sig. En eftermiddag, hvor du og Sophie var væk, kom han med en bekendt, en læge ved navn Renaud Vasseur. De hældte noget i min te. Jeg kunne høre alt, men jeg kunne ikke styre min krop eller min stemme. Laurent førte min hånd over et nyt testamente, der gjorde ham til enearving, og som en hån mod dig tilføjede han, at du kun skulle arve Nox.

To dage senere fandt jeg den lille flaske, de havde glemt i skraldespanden i bryggerset. Jeg gemte den sammen med koppen, jeg drak af. Jeg vidste, at hvis jeg åbent annullerede testamentet hos Maître Favier, hvor Laurents kæreste arbejder som sekretær, ville Laurent straks få det at vide. I sin desperation over at skylde millioner til farlige folk i Paris, frygtede jeg, at han ville arrangere en “ulykke” på gården for dig eller drengen.

Derfor lod jeg ham tro, at han havde vundet. Jeg fik en uafhængig advokat fra Clermont-Ferrand, Maître Hélène Valois, til i al hemmelighed at oprette mit sande, holografiske testamente, understøttet af overlægens erklæring. Hvis Laurent tror, at alt er hans, vil han sænke paraderne og underskrive salgsaftalen med konsortiet samt overføre bestikkelsen til doktor Vasseur. Først da har vi beviser nok til at få ham dømt for dokumentfalsk, ulovlig medicinering og bedrageri, så han aldrig kan skade jer igen.

Tag denne kasse direkte til Maître Hélène Valois og gendarmeriet. Gården har aldrig været hans, Julien. Hver en sten, hvert et træ og hver en mark på Chênes Rouges tilhører dig, Sophie og Lucas. Pas godt på jorden – og giv Nox et godt kødben fra mig.»

Stilheden i det lille køkken var total, da Julien sænkede papiret. Sophie græd stille med hænderne for ansigtet, mens Lucas strøg Nox over den grå snude.

Julien tog den lille digitale diktafon op fra kassen og trykkede på afspil.

Efter et par sekunders skratten lød hans fars svage, hæse stemme – og derefter Laurents kolde, utålmodige røst. Marcel havde gemt diktafonen under sin hovedpude under Laurents sidste besøg. På optagelsen hørte de tydeligt Laurent håne den gamle mand:

«Du behøver ikke bekymre dig om Julien, far. Om en uge er han smidt på porten med sin køter, og om to uger skriver jeg under med Horizon Ressort på 2,4 millioner euro. Doktor Vasseur sørger for, at dødsattesten lyder på naturligt hjertesvigt, hvis du skulle finde på at larme, før notaren lukker sagen.»

Julien slukkede diktafonen. Hans hænder rystede ikke længere. I stedet var en iskold beslutsomhed faldet over ham.

— I morgen er det torsdag, sagde Julien og så på uret. Laurent nævnte ude ved træet, at salget til konsortiet skal underskrives på fredag. Han regner med at få udbetalt et stort forskud, så snart skødet er tinglyst. Vi kører til Clermont-Ferrand klokken syv i morgen tidlig og finder Maître Valois.

DEL 5

Torsdag formiddag sad Julien og Sophie på Maître Hélène Valois’ kontor i Clermont-Ferrand. Advokaten, en skarp kvinde i slutningen af fyrrerne med sølvgråt hår, gennemgik indholdet af stålkassen med professionel præcision. Da hun hørte lydoptagelsen og så de to medicinflasker, greb hun straks telefonen.

— Din far var en usædvanlig klog mand, monsieur Delmas, sagde Maître Valois, efter at hun havde talt med chefanklageren i Aurillac. Da Marcel kontaktede mig for en måned siden fra en lånt telefon på hospitalet, deponerede han en kopi af sit ægte testamente i mit pengeskab. Men med denne lydoptagelse, medicinflasken og de forfalskede lånedokumenter fra skovområderne er dette ikke længere kun en civil arvesag. Det er en straffesag om groft bedrageri, afpresning og forsætlig forgiftning af en sårbar person.

— Hvad sker der nu? spurgte Sophie spændt.

— Vi lader Laurent gå lige i fælden, svarede advokaten med et smalt smil. Jeg har netop fået bekræftet, at Laurent har indkaldt repræsentanterne fra konsortiet Horizon Ressort, sin bankrådgiver samt notar Maître Favier til et stort møde direkte på gården Chênes Rouges i morgen, fredag klokken 10.00. Han vil fremvise ejendommen og underskrive den endelige købsaftale på stedet for at ydmyge alt, hvad din far stod for. Vi kommer også. Og vi kommer ikke alene.