“Fordi jeg aldrig så hans navn på noget papir!” sagde Camila desperat. “Alt gik gennem krypterede beskeder på Sofias telefon, og den smed hun i havet fra flyet, lige efter vi havde skubbet dig ud! Og dagen før retssagen fik jeg en besked i min celle via en fangevogter. Hvis jeg nævnte Marcus Vanes navn i retten uden beviser, ville min mor miste sit hus, og min lillebror ville komme ud for en ulykke. Sofia holder sin mund, fordi Vane har lovet at betale hende ti millioner på en skjult konto i Schweiz, når hun kommer ud.”
Helena sad helt stille. Hendes puls var ikke længere hurtig af frygt; den var langsom, tung og iskold.
“Hvorfor fortæller du mig det nu, Camila?” spurgte hun og så sin tidligere veninde dybt i øjnene.
Camila trak et udklip fra et sportsmagasin op af sin lomme og skubbede det hen over bordet. Det var en artikel fra dagen før. Overskriften lød: Vane Nordic Gear annoncerer hovedsponsorat for årets Arctic Circle Challenge i Tromsø – vil demonstrere nyt Polaris-sikkerhedsudstyr under løbet.
På billedet stod Marcus Vane i en dyr, hvid dunjakke med et bredt, selvsikkert smil og gav hånd til løbsdirektøren i Norge.
“Han troede, du var færdig, Helena,” hviskede Camila. “Da han hørte, at du måske stiller op i Tromsø – i hans løb – blev han bange. Sofia ringede til mig fra sit fængsel i går via en ulovlig telefon. Hun grinede. Hun sagde, at hvis du er dum nok til at svømme ud i den fjord i Nordnorge, vil Vane sørge for, at det, der ikke lykkedes i luften, bliver gjort færdigt i vandet. Ingen undrer sig, hvis en svømmer med tidligere hypotermi-skader får et hjertestop i fire grader koldt vand langt ude i en norsk fjord.”
Betjenten åbnede døren. “Tiden er gået. Besøget er slut.”
Helena rejste sig langsomt op. Hun tog avisudklippet med Marcus Vanes smilende ansigt og foldede det sammen.
“Camila,” sagde hun ved døren uden at vende sig helt om. “Hvis jeg finder beviserne mod ham… vil du så vidne under ed, uanset hvad han truer med?”
Camila tørrede sine øjne med ærmet og rettede ryggen for første gang i fire måneder. “Ja. Jeg har allerede mistet alt, Helena. Det eneste, jeg har tilbage, er muligheden for at gøre det rigtige.”
DEL 6: Fælden i kulden
Da Helena vendte tilbage til testcenteret samme aften og fortalte Henrik alt, hvad Camila havde sagt, sad den gamle ingeniør længe tavs i det dæmpede lys fra computerskærmene. Hans ansigt var stramt som granit.
“Marcus Vane,” sagde Henrik til sidst og knyttede sin store næve på skrivebordet. “Det giver pludselig alt for god mening. Tre dage før dit flystyrt havde vi et uforklarligt nedbrud i vores interne server her på værftet. Vi troede, det var en almindelig systemfejl, men nogen har været inde og kopiere sikkerhedsprotokollerne for Aegis-7 – herunder koderne til den eksterne tvangskøling, som vi kun bruger til stresstests i laboratoriet. Sofia kunne umuligt have kendt til den funktion af sig selv.”
Amelia, der var kommet ned til værftet med aftensmad til dem, stod bleg ved døren med en plastikpose i hånden. “Vi går til politiet med det samme! Lige nu! Du tager ikke til Norge, Helena. Det er slut!”
“Med hvad, Mia?” spurgte Helena roligt og vendte sig mod sin søster. “Camilas ord mod en af Nordens mest magtfulde erhvervsmænd? Sofias telefon ligger på bunden af Atlanterhavet. Hvis vi går til politiet nu uden tekniske beviser, vil Vanes advokater lukke det ned på to timer som en desperat løgn fra en dømt forbryder, der prøver at få nedsat sin straf. Og Vane vil fjerne alle spor for altid.”
“Så lad ham slippe!” råbte Amelia med tårer i øjnene. “Hvad rager det os, om han sælger sit udstyr eller ej? Du er i live! Jeg kan ikke miste dig en gang til!”
Helena gik hen og lagde begge hænder på sin søsters skuldre. “Mia, hør på mig. Så længe en mand som Marcus Vane går frit omkring og tror, han kan købe andre menneskers liv og død for en sponsor-kontrakt, er jeg aldrig i sikkerhed. Og hvad endnu værre er: hans Polaris-udstyr og hans defekte dragter er ved at blive solgt til kystvagten og søredningstjenesten. De folk, der hoppede ud fra en helikopter for at redde mit liv i havet, skal til at bruge hans livsfarlige udstyr, fordi han fik Aegis-projektet svinet til. Jeg skylder dem at stoppe ham.”
Henrik så op fra sit tastatur. Et skarpt, gammelt krigerblik var tændt i hans øjne. “Hvis Vane havde adgang til vores system via en lækage i fragtselskabet, har han stadig en digital forbindelse til de servere, der styrer overvågningsudstyret til ekstreme havløb. Vane Nordic Gear står for al telemetri, GPS-sporing og sikkerhedsbåde under The Arctic Circle Challenge i Tromsø.”






